Køreprøven starter og slutter på Politigården i Thisted. Prøven tager ca. 35. min og du kører i den bil du har øvet i. Dvs. min skolevogn
Inden prøven bruger vi ca. en time på dels at gennemgå bilens teknik og dels at køre lidt rundt i Thisted by så du får nerverne i ro og bliver klar til prøven.
Under prøven får du et par spørgsmål om bilens teknik, herefter kører du sammen med prøvesagkyndig lidt rundt i og omkring Thisted, så han kan se, om du har overskud til at overskue trafikken, køre sikkert og overholder færdselsreglerne. Det er ikke et spørgsmål om at køre perfekt, men at køre sikkert.
Og så skal du huske at medbringe billede legitimation, det kan være pas eller studie kort. Har du kørekort til knallert eller traktor skal dette medbringes.